Ny gruppe i eltavle: hvornår du har brug for det

Del

Indholdsfortegnelse

En ny gruppe i eltavlen er en separat sikring til én elektrisk kreds, og den er typisk løsningen, når én gruppe bliver overbelastet. Hvis sikringen ryger, når ovn og vaskemaskine kører samtidig, er problemet ofte ikke selve apparaterne, men at for meget belastning ligger på den samme gruppe.

Det er en situation mange kender. Aftensmaden er i ovnen, vaskemaskinen kører i bryggerset, og pludselig bliver der mørkt i køkkenet. Så står man ved tavlen og tænker, om det bare er en irriterende vane i huset, eller om der faktisk er brug for en ændring.

I praksis er det tit her, snakken om en ny gruppe i eltavle begynder. Ikke som ekstra komfort, men som en reel tilpasning af installationen til det forbrug, boligen har i dag.

Når sikringen ryger midt i aftensmaden

Kartoflerne koger, ovnen kører, og nogen sætter opvaskemaskinen i gang. Så klikker det i tavlen, og halvdelen af køkkenet bliver mørkt. Det er en klassiker i boliger, hvor elforbruget er vokset, men fordelingen i tavlen er den samme som for mange år siden.

Det første mange tænker, er at der må være noget galt med et apparat. Ofte er fejlen mere simpel. Flere tunge belastninger ligger på samme gruppe, og så afbryder sikringen, som den skal, før ledninger og materiel bliver presset for hårdt.

Hvad en gruppe egentlig er

I dansk el-sprog er en gruppe en elektrisk kreds, der forsyner stikkontakter, lys eller fast tilsluttet udstyr. Det følger af bekendtgørelsen om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer (BEK nr. 1082).

Den detalje betyder noget i praksis. En gruppe er ikke bare den vippe, du tænder igen i tavlen. Det er den kreds, hele belastningen faktisk ligger på. Derfor løser man ikke problemet ved bare at være heldig med, hvornår vaskemaskine, ovn og elkedel kører samtidig.

Praktisk tommelfingerregel: Ryger den samme sikring igen og igen under helt almindelig brug, skal man undersøge kapaciteten og fordelingen i tavlen. Det er sjældent noget, der bliver bedre af sig selv.

Ofte handler det om kapacitet, ikke bekvemmelighed

Det er netop her, mange vejledninger bliver for overfladiske. En ekstra gruppe er ikke kun en rar opgradering, så man slipper for at gå ud til tavlen. I mange boliger handler det om, at installationen skal passe til den måde huset bruges på, og i nogle tilfælde er der også krav til, hvor mange grupper installationen skal have i forhold til boligens størrelse.

Jeg ser det tit i huse, hvor køkkenet er moderniseret, bryggerset har fået flere maskiner, eller der er lavet hjemmekontor og udearealer med strøm. Tavlen er måske aldrig blevet delt bedre op. Så kommer udfaldene først, når hverdagen rammer på én gang.

Typiske tegn er:

  • den samme gruppe falder ud ved madlavning eller tøjvask
  • nye apparater giver problemer, selv om de virker korrekt
  • et rum har fået en anden brug end oprindeligt
  • strømmen forsvinder kun i dele af boligen, og man skal skelne mellem overbelastning og egentlig fejl. I den situation kan det hjælpe at læse om strømmen er gået i dele af huset

Når det billede går igen, er løsningen ofte ikke nye vaner, men håndværk. Tavlen skal vurderes, belastningen skal måles op, og grupperne skal fordeles rigtigt. Det er dér, en ny gruppe i eltavlen går fra at være en idé til at være det rigtige arbejde.

Sådan er en eltavle bygget op

En eltavle er boligens fordelingscentral. Det er her, strømmen bliver sendt videre ud i huset, fordelt på flere kredse, så hele installationen ikke hænger på den samme sikring.

Her er det nemmere at forstå tavlen, hvis man ser den som et system med forskellige opgaver frem for en kasse med vippekontakter.

Åben elektrisk eltavle med automatsikringer og fejlstrømsafbryder monteret i en moderne hvid vægmonteret boks

De vigtigste dele i tavlen

En almindelig boligtavle består typisk af disse funktioner:

  • Grupperne er de enkelte kredse, der forsyner stikkontakter, lys eller udvalgte apparater.
  • Automatsikringerne beskytter hver gruppe mod overbelastning og kortslutning.
  • HPFI-relæet holder øje med fejlstrøm og afbryder, hvis strømmen ikke løber korrekt tilbage gennem installationen.

Det er samspillet mellem de dele, der afgør, om en fejl kun rammer ét område, eller om større dele af boligen bliver afbrudt.

Forskellen på gruppe og HPFI

Det er en klassisk misforståelse, at alt i tavlen gør det samme. Det gør det ikke.

En gruppe beskytter og forsyner én bestemt kreds. HPFI-relæet beskytter personer og installation mod fejlstrøm på tværs af de grupper, der ligger bag det. I danske boliginstallationer er den centrale tærskel for HPFI-fejlstrømsbeskyttelse typisk 30 mA, svarende til 0,03 A, og udkoblingen omtales fagligt som typisk under 30 millisekunder eller maksimalt 300 ms afhængigt af formuleringen i gennemgangen hos Torngaard om HPFI-relæ installation.

Hvis en almindelig gruppe er overbelastet, er det typisk gruppens automatsikring, der går. Hvis der er fejlstrøm, kan HPFI koble fra.

Mange fejl bliver misforstået, fordi beboeren kun ser, at “strømmen gik”. Tavlen fortæller mere end det, hvis den er mærket ordentligt og bygget overskueligt op.

Nye og ældre tavler arbejder forskelligt i praksis

Sikkerhedsstyrelsen beskriver, at korrekt opbygning af eltavler blandt andet omfatter mærkning, samlemuffer og tavlens kapsling, og at der i boliger findes krav til både beskyttelsesudstyr og antallet af grupper. Det kan læses i vejledningen om korrekt opbygning af eltavler.

Det betyder noget i hverdagen. En ældre tavle kan være presset på plads, dårligere mærket eller upraktisk at udvide. En nyere tavle er ofte nemmere at arbejde i, nemmere at fejlfinde på og bedre egnet, hvis der skal laves en ny gruppe i eltavle.

Hvis du vil have overblik over de enkelte komponenter, giver det også mening at se på hvordan eltavle og sikringer hænger sammen.

Hvornår kræver loven en ekstra gruppe

Her bliver mange boligejere ført på et sidespor. En ekstra gruppe i tavlen er ofte et spørgsmål om, hvorvidt installationen overholder kravene til kapacitet og sikkerhed i boligen, ikke bare om det er rart at have lidt mere luft i hverdagen.

For boliger gælder der et minimumskrav til grupper for 250 V-stikkontakter og belysning. Tommelfingerreglen er enkel: boligarealet deles med 50, og resultatet angiver mindste antal grupper. Der skal altid være mindst to grupper. Det er den regel, mange overser, når de ser på en ældre tavle og tænker, at “den har jo virket indtil nu”.

Tommelfingerregel for antal grupper i eltavlen

Boligareal (m²) Mindste antal grupper (areal/50) Typiske apparater der kræver egen gruppe
100 2 Ovn, vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine skal ofte vurderes særskilt
150 3 Faste eller tungere forbrugere kræver ofte egen vurdering
200 4 Køkkenudstyr, bryggersmaskiner og andre større belastninger bør ses samlet

Det er et minimumskrav. Det er ikke det samme som, at tavlen dermed er korrekt fordelt til den måde, boligen faktisk bruges på.

Jeg ser det tit i huse, hvor arealkravet måske lige er opfyldt på papiret, men hvor køkken, bryggers og bad er samlet på for få grupper. Så får man en installation, der fungerer dårligt i praksis og kan være forkert planlagt ved ombygning eller udskiftning af faste installationer.

Lovkrav og faglig vurdering er to forskellige ting

Arealreglen siger noget om det mindste antal grupper til stikkontakter og lys. Den siger ikke alene, hvordan ovn, induktion, varmepumpe eller andre større belastninger skal fordeles. Det kræver en konkret vurdering af belastning, føringsveje, tavleplads og den eksisterende installation.

Det er også derfor, en ny gruppe i eltavlen ofte dukker op ved renovering. Ikke fordi man ønsker ekstra komfort, men fordi boligen ellers mangler kapacitet eller en forsvarlig opdeling.

I praksis ser vurderingen typisk sådan ud:

  • Boligen kan mangle grupper i forhold til boligarealet.
  • Boligen kan opfylde minimumskravet, men stadig være forkert opdelt til de belastninger, der er kommet til senere.
  • En ombygning kan udløse behov for ny gruppe, fordi nye apparater eller nye rum ændrer belastningsbilledet.

Hvis tavlen er blevet ændret gennem årene, eller der mangler overblik over, hvad der faktisk er lavet, er det en god idé at få styr på dokumentation for elinstallation. Det giver et langt bedre grundlag for at vurdere, om der reelt mangler en gruppe, eller om problemet ligger et andet sted i installationen.

Typiske situationer der kræver en ny gruppe

Det starter ofte ved køkkenbordet med en meget enkel besked: "Sikringen går, når vi laver mad og vasker tøj samtidig." Derfra er mønstret som regel ret tydeligt. Boligen har fået flere belastninger, end den oprindelige opdeling var lavet til.

Det gælder især i huse og lejligheder, hvor installationen i sin tid var passende, men hvor der senere er kommet induktion, opvaskemaskine, tørretumbler, varmepumpe eller ladeboks til. Her er en ekstra gruppe ikke bare rar at have. Den kan være nødvendig for at få en installation, der er korrekt fordelt og sikker i daglig brug.

Samtidig overser mange, at behovet ikke kun handler om apparaterne. Hvis boligen i forvejen ligger lavt på kapacitet i forhold til arealet, eller grupperne er samlet skævt, er en ny gruppe ofte et spørgsmål om at bringe installationen op på et niveau, der passer til boligen, ikke om ekstra komfort.

Situationer hvor vi typisk anbefaler en ny gruppe

Situation Typisk løsning Bemærkning
Køkkenrenovering Separat gruppe til en eller flere faste forbrugere Nye køkkener samler mange samtidige belastninger på lidt plads
Varmepumpe Egen gruppe i mange tilfælde Skal vurderes efter anlæggets krav og den eksisterende installation
Ladeboks til elbil Separat gruppe Kræver korrekt dimensionering og fast installation
Bryggers med vaskemaskine og tørretumbler Ekstra opdeling Samtidig drift presser ofte ældre fælles grupper
Udhus, værksted eller udendørs strøm Særskilt vurdering og ofte egen gruppe Relevant ved maskiner, varme og fugtpåvirkede områder

Det ser vi oftest ude i boliger

Nyt køkken
Et ældre køkken har tit været fordelt efter et helt andet forbrugsmønster. Når der kommer flere faste apparater og mere samtidig belastning, holder den gamle gruppefordeling ofte ikke længere.

Bryggers
Vaskemaskine og tørretumbler på samme ældre kreds giver mange af de fejl, folk oplever som "mystiske". De er sjældent mystiske. Gruppen er bare blevet brugt til mere, end den var tænkt til.

Elbil og varmepumpe
Her skal der være styr på både belastning og tavleplads. Det er udstyr, der skal have en ordentlig løsning fra start, ikke noget man bare kobler på en ledig gruppe uden beregning.

Hobbyrum, udhus og værksted
Når der kommer varmeblæser, kompressor, maskiner eller ekstra stikkontakter, ser jeg tit, at man forsøger at bygge videre på en eksisterende gruppe. Det kan fungere på papiret i et øjeblik, men det er ofte den forkerte løsning i praksis.

Ældre tavler fortæller også noget om, hvorfor problemerne opstår. Tidligere så man ofte langt enklere gruppeopdelinger, blandt andet med den gamle tommelfingerregel om højst 20 lampesteder og stikkontakter pr. lysgruppe, som beskrevet i Sikkerhedsstyrelsens artikel om den ildesete gruppetavle. Den historik forklarer, hvorfor mange ældre installationer er pressede, når boligen bruges på en helt anden måde i dag.

En ny gruppe løser dog ikke alt. Hvis tavlen er fyldt, dårligt mærket eller bygget om ad flere omgange, er den rigtige løsning nogle gange en større oprydning i fordelingen i stedet for bare at sætte endnu en gruppe ind.

Sådan foregår arbejdet i praksis

En ny gruppe bliver sjældent løst ved bare at klikke en ekstra automatsikring i tavlen. Først skal det afklares, om tavlen har plads, om forsyningen kan bære belastningen, og om den nye gruppe faktisk løser problemet. I nogle boliger er det nok med en enkel udvidelse. I andre viser gennemgangen, at tavlen trænger til ombygning, bedre fordeling eller mere ryddelig mærkning, før det giver mening at bygge videre.

En professionel elektriker i arbejdstøj undersøger en eltavle med en spændingstester for at sikre korrekt elektrisk installation.

Det er også her, mange bliver overraskede. En ekstra gruppe handler ikke kun om bekvemmelighed. Den kan være nødvendig, fordi installationen skal deles rigtigt op for at have kapacitet nok og kunne bruges sikkert i hverdagen. Især i ældre boliger ser jeg, at for få grupper i forhold til boligens størrelse og brug giver de fejl, der først opdages, når alt kører samtidig.

Først vurdering, så udførelse

Arbejdet plejer at forløbe sådan her:

  1. Tavlen bliver gennemgået
    Der ses på ledig plads, opbygning, mærkning og den generelle stand. Hvis tavlen er presset eller ombygget ad flere omgange, skal det håndteres først.

  2. Belastningen bliver vurderet
    Den nye gruppe skal passe til det udstyr eller det område, den skal forsyne. Det gælder både sikringsstørrelse, kabeltype og hvordan gruppen indgår i resten af installationen.

  3. Kabelvejen bliver planlagt og udført
    Kablet føres den vej, der giver bedst mening i boligen. Nogle steder kan man bruge eksisterende rør eller føringsveje. Andre steder kræver det nye stræk, boringer eller arbejde i loft, skunk eller bryggers.

  4. Gruppen bliver monteret og mærket
    Tilslutningen i tavlen skal være korrekt, og det skal være tydeligt, hvad gruppen forsyner. Det er ikke pynt. Det gør senere service og fejlfinding langt lettere.

  5. Anlægget bliver testet og kontrolleret
    Før gruppen tages i brug, bliver installationen målt og afprøvet, så man ved, at den virker som den skal.

Adgang, plads og orden betyder mere end mange tror

Der er en praktisk side af arbejdet, som mange vejledninger springer let hen over. Hvis tavlen sidder klemt inde bag hylder, overtøj, skabe eller opbevaring, tager arbejdet længere tid og giver dårligere arbejdsforhold. Som det også fremgår af Sikkerhedsstyrelsens vejledning om tidligere tavleproblemer og adgangsforhold, skal en gruppetavle kunne betjenes og efterses ordentligt.

For dig som boligejer betyder det noget helt konkret. Du må gerne forberede besøget, men selve arbejdet i tavlen er ikke gør-det-selv.

  • Sørg for fri adgang til tavlen og de rum, hvor der skal trækkes kabel.
  • Flyt ting væk fra skabe, bryggers, loftlemme eller andre steder, hvor elektrikeren skal frem.
  • Fortæl hvad der skal forsynes og hvornår problemerne typisk opstår.
  • Lad dæksler og tavleindmad være hvis der skal ændres i installationen.

Det giver et mere præcist tilbud, færre overraskelser på dagen og en løsning, der passer til boligen i stedet for bare at være den hurtigste genvej.

Hvad koster en ny gruppe i eltavlen

Prisen afhænger af opgaven. Ikke som en undskyldning, men fordi to opgaver med samme mål kan være vidt forskellige at udføre.

En ny gruppe i en tavle med ledig plads og kort kabelvej er én type opgave. En ny gruppe i en ældre tavle, hvor der mangler plads, mærkning og hensigtsmæssig kabelføring, er noget andet.

En faktura for montering af ny gruppe i eltavle med installationskabel og automatsikring på et bord.

Det der typisk indgår i prisen

Når man får et tilbud, vil det ofte bestå af flere dele:

  • Arbejdsløn for gennemgang, montering, test og afslutning.
  • Materialer som automatsikring, kabel, klemmer og mindre tavlemateriel.
  • Eventuel udvidelse af tavlen hvis der ikke er plads til den nye gruppe.
  • Mærkning og dokumentation så installationen er overskuelig og lovligt afsluttet.

Det der driver prisen op eller ned

Det er ofte de praktiske forhold, der afgør forskellen:

  • Afstanden mellem tavlen og det sted, der skal forsynes.
  • Adgangsforholdene i loft, vægge, skunk, bryggers eller kælder.
  • Om tavlen er fuld og kræver ombygning eller ekstra række.
  • Om arbejdet sker alene eller som del af en større renovering, hvor flere ting kan laves i samme omgang.

Den billigste løsning er sjældent den, der bare får strøm frem. Den rigtige løsning er den, der også giver en tavle, man kan forstå og bruge bagefter.

Jeg giver aldrig et skarpt tal uden at have set forholdene. Det ville være useriøst. Det rigtige er at vurdere tavlen, kabelvejen og belastningen først, og så regne opgaven igennem på det grundlag. Hvis du taler med en autoriseret installatør, bør tilbuddet tage højde for både selve gruppen og de følgearbejder, der kan være nødvendige.

Hvorfor autoriseret elinstallatør er et krav

Arbejdet inde i eltavlen er ikke gør-det-selv. Det handler ikke om at være firkantet. Det handler om, at fejl i tavlen kan få konsekvenser, som først viser sig, når belastningen kommer, eller når en fejlstrøm opstår.

Når en ny gruppe skal etableres, ændrer man på den faste installation. Det kræver autoriseret elarbejde. Der skal tages stilling til beskyttelse, opbygning, tilslutning, mærkning og kontrol. Hvis noget af det halter, kan du stå med en løsning, der ser pæn ud udefra, men er forkert bag dækslet.

En smilende elektriker fra BrightWire Electrical viser sit certifikat og giver tommelfingeren op ved siden af eltavlen.

Tre fejl der går igen

Jeg ser især tre typer problemer, når nogen har fået lavet noget halvt eller forkert:

  • Forkert valgt sikring
    En gruppe bliver ikke “bedre” af at få større sikring. Hvis resten af installationen ikke passer til det valg, bliver det en farlig genvej.

  • Løse forbindelser
    En klemme, der ikke er spændt korrekt, kan give varmeudvikling, misfarvning og driftfejl, som kommer og går.

  • Manglende mærkning og dokumentation
    Når ingen kan se, hvad gruppen forsyner, bliver både fejlfinding og senere arbejde unødigt risikabelt.

Det er også et spørgsmål om sporbarhed

Sikkerhedsstyrelsen lægger vægt på korrekt tavleopbygning med blandt andet mærkning og beskyttelsesudstyr. Det er ikke kun af hensyn til montøren. Det er også af hensyn til ejeren, næste elektriker og den, der en dag skal købe boligen.

En autoriseret installatør kan desuden afslutte arbejdet ordentligt med kontrol og dokumentation. Det er en del af værdien ved at få opgaven gjort rigtigt første gang.

Hvis du vil have en konkret vurdering, kan Torngaard ELTeknik bruges som én lokal mulighed for gennemgang af tavle, kapacitet og etablering af nye grupper i København og på Sjælland.

Næt skridt og hvornår du skal kontakte en elektriker

Hvis du står med tilbagevendende udfald, er det værd at reagere, før det bliver hverdag. Ikke fordi alt er akut, men fordi problemet sjældent forsvinder af sig selv.

Det første du skal se efter, er mønstret. Ryger sikringen kun, når bestemte apparater kører samtidig. Sker det i køkkenet, i bryggerset eller ved udendørs forbrug. Er der misfarvning, varme eller lugt ved tavlen. Den slags observationer gør en stor forskel, når fejlen skal vurderes.

En kort tjekliste

Du bør få en elektriker til at se på tavlen, hvis et eller flere af de her punkter passer:

  • Sikringer slår jævnligt fra når bestemte apparater bruges samtidig.
  • Du planlægger nyt køkken, varmepumpe, ladeboks eller andet udstyr med fast og tung belastning.
  • Boligen er ændret over tid, men tavlen virker aldrig rigtigt fulgt med.
  • Tavlen er uoverskuelig, dårligt mærket eller ser presset ud.
  • Du er i tvivl om kapaciteten i forhold til boligens størrelse og nuværende brug.
  • Der er tegn på varme eller misfarvning omkring grupper eller afdækninger.

Det er de rigtige oplysninger, der sparer tid

Når du ringer, så hav gerne det her klar:

  • Hvornår fejlen opstår
    Skriv gerne hvilke apparater der kører samtidig.

  • Hvilket område der går ud
    Er det kun køkken, kun bryggers eller flere rum på én gang.

  • Om problemet er nyt eller gammelt
    Det siger meget om, om der er kommet ny belastning, eller om noget er blevet slidt eller løst.

Jo bedre du kan beskrive mønstret, jo hurtigere kan elektrikeren afgøre, om du har brug for en ny gruppe, en tavleudvidelse eller fejlfinding et andet sted i installationen.

I mange tilfælde er næste skridt et uforpligtende besøg, hvor tavlen bliver gennemgået, og du får et ærligt svar på, om løsningen er en ny gruppe i eltavle, en større opgradering eller en mindre justering. Det er sådan, man får en installation, der passer til huset, i stedet for bare at nulstille den samme sikring igen og igen.


Har du en sikring, der bliver ved med at slå fra, eller er du i tvivl om din bolig har grupper nok, så tag fat i en autoriseret elektriker og få tavlen vurderet. En kort gennemgang kan hurtigt afklare, om du mangler kapacitet, om belastningen skal fordeles anderledes, eller om der er brug for en ny gruppe i eltavlen.

Indholdsfortegnelse

Del